Hummervej 10, Egsmark,
8400 Ebeltoft
Charmerende fritidshus med unik panoramaudsigt
På Guldkysten, nær feriebyen Ebeltoft, er dette skønne fritidshus højtbeliggende godt tilbagetrukket fra Kystvejen. Beliggenheden er fantastisk, på en sidevej ved Egsmark strand, der er kendt for sin utrolig smukke kyststrækning, gode strande og dejlige badevand.
Dette charmerende fritidshus ligger højt i landskabet, og derfor er udsigten også helt i top. Ikke nok med at der er udsigt over det maleriske område, så er udsigten over Vigen med Mols Bjerge i baggrunden også helt ubeskrivelig. Grunden er skrånende med flere plateauer, hvor huset er placeret på det øverste. Der er parkeringsmuligheder i vejniveau og på den flisebelagte opkørsel. Haven er anlagt med stor græsplæne og afskærmet med levende hegn på tre sider. I hjørnet af grunden er der opført et stort velisoleret udhus med varmepumpe og god plads til opbevaring. På husets syd-østside er der skabt det lækreste uderum på en hårdt-træ-terrasse og når du kommer herop, bliver du helt automatisk fanget af det fantastiske vue, der er ud over Vigen.
Huset er opført i 1971, men er istandsat både indvendigt såvel som udvendigt. Her har man haft fokus på at bevare den oprindelige danske sommerhusæstetik, men også funktionalitet og praktik har været i højsædet. Selve sommerhuset er med sine 50 kvm ikke stort, men er til gengæld indrettet optimalt, så der ikke er nogen spildplads.
Indgangen fører direkte til huset hjerterum; Stue og køkken-alrum i ét. Rummet prydes af et sublimt lysindfald fra de mange vinduespartier, der også giver udgang til terrassemiljøet. Her er desuden to dejlige, lyse soveværelser, et viktualierum samt et lækkert badeværelse med brus. Huset er indrettet i en moderne, nordisk stil der giver en rolig og behagelig stemning. Helt i tråd med nutidens trend er der opsat en lydabsorberende panelvæg, et stilrent køkken i en smuk sandfarvet nuance og der er indlagt gulvvarme i opholdsrummene. Derudover er der installeret en luft-til-luft varmepumpe.
Området her i Egsmark er et særdeles attraktivt kvarter tæt på både strand og skov. De naturskønne og idylliske arealer tæt på ejendommen egner sig godt til gå- og løbeture. Badestranden ligger blot 400 meter fra adressen og Ebeltoft by ligger små 5 km herfra. Byen byder ind med mange gode indkøbsmuligheder, butikker, spisesteder og spændende attraktioner såsom Fregatten Jylland og Glasmuseet. Desuden er Djursland stedet med de mange spændende attraktioner såsom Ree Park, Djurs Sommerland og Kattegatcentret.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!