Øerkrogvejen 2, 213,
8400 Ebeltoft
Flot og moderne ferielejlighed med tilhørende bådplads
Drømmer I om et indflytningsklart fristed, hvor der er rig mulighed for mange gode oplevelser? Så er Øerkrogvejen 2, lejl. 213 lige noget for jer! Ferielejligheden er velholdt og gennemført i moderne stil. Den er nymalet i 2024 indvendigt som udvendig.
Lejligheden er fordelt på hele tre niveauer og adskilles med glas rækværk. Sammen med de store vinduespartier er dette med til at give en rigtig god lysfordeling mellem etagerne og skabe en rummelighed i hele lejligheden. Fra entréen er der adgang til badeværelset hvor der er toilet, håndvask og en stor bruseniche. Videre bevæger vi os fra entréen ind i køkkenet - dejlig lyst og med trappe til både øverste og nederste niveau. Går vi ned af trappen, er der en god spisestue med udgang til en stor terrasse, samt et fint værelse. Går vi på øverste niveau har vi en hyggelig stue med tilhørende altan og endnu et godt værelse.
Her får I en ferielejlighed, hvor sommerdagene kan nydes til fulde - Med til boligen hører der nemlig fælles brugsret af svømmehal med varmtvandsbassiner og sauna, samt en sportshal med badminton, padelbane, bordtennis, børnerum med motoriske legeredskaber og et velassorteret fitnessrum. Udenfor finder man en fodboldbane, minigolf, legeplads, beachvolley og tennisbaner. Der er desuden mulighed for medlemskab af jagtforeningen, og det 13 km lange mountainbiketrack ligger lige i nærheden. Ønsker man derimod afslapning og ro, er Øer Maritime Ferieby også helt ideelt. Her er man omkranset af dejlige badestrande, og en utrolig smuk natur, der indbyder til lange gåture.
Noget helt eksklusivt ved netop denne ferielejlighed er, at der er tilhørende bådplads med i handlen - nr. 2016 som måler 4*12 meter. En helt fantastisk mulighed for at få båden helt tæt på! Derudover får I også en god parkeringsplads, hvor der er let adgang til.
Øer Maritime Ferieby er velbeliggende i sommerlandet tæt ved hyggelige Ebeltoft, omkranset af noget af den skønneste natur vi har her i Danmark. Her er der rig mulighed for at cykle til nogle af Djurslands populære attraktioner såsom Fregatten Jylland, Glasmusset eller blot en dag hvor Ebeltofts hyggelige gader med specialbutikker og lækre restauranter skal opleves. Skal solen og bølgerne blot nydes er der heller ikke langt til dejlige badestrande.
OBS! Udlejet via Sol og Strand med forventet årlig indtægt på kr. 83.000
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!