Lærkevej 78, Øksenmølle,
8400 Ebeltoft
Renoveret fritidshus i naturskønne rammer
Midt i det skovklædte sommerhusområde i Fuglslev, ligger dette fritidshus skønt placeret i den første del af området. Lærkevej 78 er et flot, klassisk fritidshus med antracit-grå træfacader og hvide vinduesrammer. Ejendommen er beliggende på en stor græsplæne med høje træer mod nord, og masser af plads til ungernes leg. Her er tilmed både gyngestativ og klatretårn med rutschebane. På syd-vest-siden af huset er der anlagt en stor, lækker træterrasser, der på vestsiden er delvist overdækket, og det perfekte sted at tilbringe de lune sommeraftener. En stor muret grill i baghaven giver muligheder for dejlige måltider. På grunden er der opført et udhus med tilhørende redskabs- og brændeskur, samt anlagt en stor indkørsel med parkeringsmuligheder til flere biler.
Fritidshuset, der oprindeligt er fra 1975, har i 2016 gennemgået den helt store renovering, og så snart du træder ind i huset, mærker du en behagelig stemning. Her er lyst og luftigt med hvidmalede træpaneler på vægge og lofter, flotte lyse trægulve, og et dejligt lysindfald fra de mange vinduer i stuen. Opholdsrummet blev åbnet op ud til køkkenet i 2021, da sælger fik monterede et nyt, lækkert køkken, der er holdt i et lyst og stilrent design. I forlængelse af køkkenet er spisepladsen placeret, og i forening hertil, finder man den rummelige stue. I stuen er der plads til bl.a. sofaarrangement foran de store vinduer og hyggekrog foran brændeovnen. Huset rummer desuden et fint, lyst flisebadeværelse med muret bruseniche, sauna og vaskemaskine, en entré samt hele fire gode soveværelser, hvoraf de to er placeret i tilbygningen fra 2016.
Sommerhusområdet Fuglslev ligger velplaceret mellem Ebeltoft og Grenå̊, og er et naturskønt område med rig mulighed for mange spændende ture på gåben, i løb eller på cykel. Til mountainbiker´s findes et stort areal til fri kørsel. Fuglslev byder desuden på hyggelige snoede stier, smukke skovsøer og masser af vildt. Ree Park er lige rundt om hjørnet og der er gode indkøbsmuligheder i Tirstrup samt kort afstand ind til Ebeltofts gamle købstad. Spiller I padel, er det muligt at leje baner både i Tirstrup og i Ebeltoft. Djurslands smukke natur, gode strande og mange attraktioner ligger i kort afstand fra huset, så familien kan sikre sig, at ferien aldrig bliver kedelig!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!