Akacievej 22,
8400 Ebeltoft
Kalmarhus beliggende på en stor grund i attraktivt område Syd for Ebeltoft er dette skagensgule Kalmarhus velplaceret, omgivet af åbne vidder og storslået natur. Sdr. Plantage, med både mange stier og et 13 km langt MTB spor ligger på det nærmeste i baghaven, og både Øer Maritime Ferieby og den børnevenlige badestrand er, via en grussti, i gåafstand herfra.Den korte afstand til vandet indbyder i øvrigt til alle former for vandsport, som f.eks. fiskeri, wind- og kitesurfing og huset opfylder på alle måder drømmen om det perfekte feriested.
Huset er placeret højt på en stor rektangulær grund, der er letskrånende. Grunden byder på skønne hyggekroge og forskellig grøn beplantning, der på smukkeste vis, skaber liv og rum på den store græsplæne. Rundt langs husets øst og sydsider er der opført en stor og lækker træterrasse, der ud fra stuen er overdækket og som giver de bedste forhold for et udeliv hele sommeren.
Indvendigt fremtræder huset i gennemført sommerhusstil med trævægge og -lofter. Her finder man de helt særlige kendetegn, der er typiske for de populære Kalmarhuse. Det betyder er der i alle rum er lofter højt til kip med synlige spær, og at der i både køkken og stue er smukke Kalmarbrædder på væggene. Huset indeholder: entré, to gode soveværelser, hvoraf ét har dobbeltseng, ét har køjeseng + en enkeltseng, fint badeværelse med brusekabine, og sidst men ikke mindst husets skønne hjerterum; stue og køkken. Køkkenet fremstår yderst velholdt med de originale indbyggede skabe og en køkkenø, der deler rummet op ind til stuen. I stuen er der fin plads til både sofa og spisebord og det store vinduesparti i gavlen lader dagslyset komme ind og giver samtidig udgang til haven og den lækre terrasse.
Tilhørende huset er der opført en carport med redskabskur, to skure samt et anneks med to ekstra sovepladser og med sin egen lille træterrasse udenfor.
Herfra er der blot 5 km ind til Ebeltofts gamle brostensbelagte gågade, og med fin asfalteret cykelsti hele vejen dertil. Ebeltoft byder på et hav af kulturliv, kulinariske oplevelser, og seværdigheder og så er der ikke langt rundt til Djurslands mange ferieattraktioner såsom Djurs Sommerland, Ree Park og Mols Bjerge Nationalpark.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!