Floravej 20, Dråby,
8400 Ebeltoft
Med strand og skov lige rundt om hjørnet, er du her placeret midt i den smukke danske natur, når det er allerbedst. Grunden, der er delvist skrånende, er anlagt som en spændende skovhave, med bl.a. høje ege- og fyrretræer blandet med smukke rododendron. Her kan man sidde på terrassen og følge egernes forrådssamling og fuglenes liv i træerne. Men det er ikke kun i haven at naturen spiller en rolle for fritidshuset her, for grunden ligger meget tæt ved naturstien (den gamle jernbane), der går gennem den fantastiske Skærsøskov og ud forbi Ree Park. Her er det virkelig skønt at enten gå, løbe eller cykle lange ture. Derudover er der kort afstand til den børnevenlige badestrand ved Vibæk, Netto og bageren og 3 km. til Ebeltoft.Fritidshuset er opført i 1983, men ligner ikke meget det oprindelige hus, da der er kommet tilbygninger til i hhv. 1993 og 2000. Efterfølgende er det hele løbende opdateret og vedligeholdt, så det i dag fremstår i FLOT og indflytningsklar stand. Sælger har lavet en udførlig beskrivelse af, hvordan huset har udviklet sig, fra da han byggede det og frem til i dag. Ønsker du at læse denne beskrivelse, kan du kontakte ejendomsmægleren.
Huset er malet i en flot blå farve med hvide døre-, vinduesrammer og hegn rundt om terrassen.
Fra indgangspartiet kommer man direkte ind i et rummeligt bryggers, der fører én videre til husets store badeværelse, gæstetoilettet, tre gode regulære soveværelser og det store opholdsrum, der i fin forening indeholder både stue og køkken. Køkkenet er holdt i hvidt, og er altså i helt åben forbindelse med den rummelige stue. I stuen er der plads til både spisebord, tv-hjørne og sofahygge foran brændeovnen. Herfra er der udgang til den skønne syd-vestvendte træterrasse, der er delvist overdækket og et helt fantastisk uderum, hvor der er lagt vægt på, at sommeren kan nydes fra morgen til aften. Der er i hele huset trælofter højt til kip, hvide synlige spær og masser af ovenlysvinduer, der giver en god lysgennemstrømning og et ekstraordinært lysindfald på trods af, man er omgivet af høje træer.
Huset er velisoleret og kan derfor benyttes hel året rundt. Faktisk er det virkeligt hyggeligt at holde både jul og nytår her. Varmepumpen kan styres via en app, hvorfra man kan tænde for varmen hjemmefra, så der er dejlig varmt når man ankommer.
Ebeltoft by byder på en hyggelig, brostensbelagt gågade, gode indkøbsmuligheder, specialbutikker, lækre spisesteder og Fregatten Jylland. Desuden er der ikke langt til Djurslands mange attraktioner som Ree Park, Djurs Sommerland, Kattegatcentret, Skandinavisk Dyrepark og Kalø Slotsruin.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!