Gyden 12, Vrinners,
8420 Knebel
Vrinners er en landsby beliggende midt i den storslåede natur på Mols på kanten af Nationalpark Mols Bjerge. Beboerne i Vrinners melder om et fantastisk fællesskab med mange arrangementer, hyggelig stemning og godt naboskab. Her er et fælles beboerhus, indkøbsmuligheder og ikke langt til Knebel, hvor man bl.a. finder Molsskolen, daginstitutioner, idrætsfaciliteterne m.m.Ejendommen er beliggende på en stille sidevej med flisebelægning foran huset og indkørslen og carport ved siden af huset. Ejendommen er opført i 1967, men takket være gennemgribende renoveringer, fremstår huset i dag, flot fra yderst til inderst. Istandsættelserne tæller blandt andet nyt tag i 2024, udskiftning af vinduer, døre, gulve, køkken, bad og bryggers. Der er gulvvarme under alle klinker på nær i bryggerset.
Inden døre mødes man af et praktisk og rummelig bryggers med vaskemaskine, et fint badeværelse med bruseniche, tre gode, regulære værelser, samt husets leverum; køkken og stue i ét. Køkkenet er L-formet og holdt i lyse træfarvede elementer med god skabs- og bordplads. Stuen har en dejlig lysgennemstrømning via de store gulv-til-loft vinduer og skydedør, der vender ud mod haven og den syd-vestvendte terrasse.
Huset er omkranset af en dejlig have, hvor stokroserne blomstrer, og muligheden for hjemmedyrkede grøntsager i drivhuset er til stede. Foruden en god græsplæne er her flere gamle frugttræer samt flisebelægning langs huset. Haven er delt ind i hyggelige rum, hvor hækken skaber udemiljøer, så f.eks. urtehave og legesteder er adskilte.
Ejendommen er beliggende i et stille og hyggeligt boligområde, hvor de gamle gårde ligger blandt villaer, store som små. Området grænser op til åbne marker og naturskønne landskaber. Stranden, der ligger i kort afstand fra villaen, er god til børn, da den ligger dejlig lunt og beskyttet.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!