Søndergade 19, st. th,
8400 Ebeltoft
I forlængelse af de toppede brosten, der udgør Ebeltoft bymidtes gågade, med hyggelige butikker og charmerende gamle huse, finder du Søndergade. Et roligt kvarter, udenfor turisternes normalområde, men stadig centralt beliggende. Herfra er der kun få hundrede meter til Skudehavnen, hvor den maritime stemning spreder sig året rundt. Er du til vinterbadning, dykning, surfing eller kajakroning, så er stedet her perfekt til dig. Her starter den gamle spejdersti, så på med traveskoene og smut ud og nyd den smukke natur, området byder på.Det store ”Strandpalæ” finder du liggende bag de andre huse. Med Skanseskoven grænsende op til baghaven er ejendommen beliggende helt ugeneret. Den gamle have er en skøn lille oase, opdelt i plateauer med helt unikke uderum. Ejendommen er opført i 1905 og står med al sin pragt og datidens smukke detaljer.
Strandpalæet rummer i alt 12 lejligheder, der har fælles parkeringspladser og cykelkælder. Hver lejlighed har desuden et depotrum i kælderen.
Ud mod parkeringspladsen er kælderen høj, hvilket giver fornemmelsen af, at lejligheden ligger på første sal, selvom den faktisk ligger i stueetagen. På bagsiden af huset er det mere tydeligt, at det er en stuelejlighed, for her har man direkte udgang til haven og sin egen lille østvendte træterrasse.
Lejligheden indeholder en entré med fordelingsgang, to stuer en suite, hvoraf den ene stue har den smukkeste stuk i loftet, et lyst og rummeligt køkken-alrum med adgang til praktisk viktualierum, et stort soveværelse samt et fint badeværelse med bruserum. Lejligheden er flot vedligeholdt og er smuk med massive egetræsparketgulve, fyldningsdøre, høje dannebrogsvinduer og højt til loftet.
Her får du altså en lejlighed, der er beliggende på et skønt sted i Ebeltoft C i gåafstand til det hele.
OBS! Lejligheden overtages med nuværende ejer, som fremtidig lejer. Vilkår for lejemålet aftales ved købsaftalens indgåelse. Der kan forventes en husleje på kr. 6.000 ex. forbrug pr. måned.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!