Skovduevej 66,
8400 Ebeltoft
Midt i det skovklædte sommerhusområde i Fuglslev, ligger dette fritidshus skønt placeret i den yderste del af området.Skovduevej 66 er et flot, klassisk fritidshus med sortmalede træfacader og hvide vinduesrammer. Ejendommen er beliggende på en dejlig plan grund med en stor græsplæne, hvor der ikke er noget til at spolere den langstrakte udsigt ud over åbne marker og skove. Rundt langs husets øst- og syd-vest-siden er der anlagt en stor, lækker træterrasse, der er overdækket flere steder. Mod vest er der et indbygget loungeområde, der er det perfekte sted at tilbringe de lune sommeraftener.
Her er desuden opført en carport, et stort redskabsrum samt et brændeskur, det er fyldt med kløvet brænde, der medfølger.
Så snart du træder ind i huset, mærker du en dejlig, behagelig stemning. Her er lyst og luftigt med lyse træpaneler på vægge og lofter, flotte lyse trægulve, og et dejligt lysindfald fra den store vindueskarnap i stuen. Dette åbne opholdsrum er indrettet med et lækkert køkken holdt i et stilrent design med hvide elementer. I forlængelse af køkkenet er placeret en rummelig spiseplads, samt et sofaarrangement foran de store vinduespartier – selvfølgelig med udgang til terrassen. Som prikken over i'et er der både en hyggelig brændeovn og en varmepumpe. Huset rummer desuden en hems med ekstra sovepladser, en entré med gulvvarme, tre gode soveværelser med skabe samt et lækkert, lyst badeværelse med gulvvarme, bruseniche, og stor sauna.
Her får I altså et helt fantastisk fritidshus i noget af Danmarks smukkeste natur.
Sommerhusområdet Fuglslev ligger velplaceret mellem Ebeltoft og Grenå̊, og er et naturskønt område med rig mulighed for mange spændende ture på gåben, i løb eller på cykel. Til mountainbiker´s findes et stort areal til fri kørsel. Fuglslev byder desuden på hyggelige snoede stier, smukke skovsøer og masser af vildt. Ree Park - Ebeltoft safari er lige rundt om hjørnet og der er gode indkøbsmuligheder i Tirstrup samt kort afstand ind til Ebeltofts gamle købstad. Spiller I padel, er det muligt at leje baner både i Tirstrup og i Ebeltoft. Djurslands smukke natur, gode strande og mange attraktioner ligger i kort afstand fra huset, så familien kan sikre sig, at ferien aldrig bliver kedelig!
Fritidshuset er tilmeldt udlejning ved Ebeltoft Feriehusudlejning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!