Duettevej 10,
8400 Ebeltoft
Ved ét af Danmarks smukkeste naturområder og kyststrækninger, er dette lækre fritidshus velbeliggende i udkanten af attraktivt ferieområde. Huset er højt placeret på en 1.810 kvm stor og let-skrånende grund, med skøn udsigt ud over åbne marker, Ebeltoft Vig og med Mols Bjerge og Århus Havn ude i horisonten. Grunden byder på en lang indkørsel med plads til parkering, en stor græsplæne og flot anlagte flisestier. Belægningen går hele vejen rundt om huset, og det store anneks, og munder flere steder ud i større terrassemiljøer, hvilket skaber de hyggeligste uderum.Selve huset er opført i 1981, blev renoveret i 2008, og fremstår i dag, i rigtig flot stand med lyse trælofter, varmepumpe og byder på et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier.
Når man træder indenfor, mødes man af en rummelig entré med god opbevaringsplads. Huset indeholder tre gode soveværelser, et stort badeværelse med bruseniche, et fint gæstetoilet samt et stort, praktisk grovkøkken kombineret med bryggers. Her er køleskab, opvaskemaskine og vaskefaciliteter placeret, og så er her desuden udgang til overdækket terrasse. Husets store åbne samlingsrum byder på køkken og stue i ét. Rummet fik lagt nyt egetræsplankegulv i 2022. Her tiltrækker de store vinduespartier hurtigt opmærksomheden, da de på skønneste vis, udvisker grænserne mellem ude og inde. Spisepladsen er placeret i forlængelse af køkkenet, der er stilrent moderniseret, med hvide elementer, og med en køkkenø som omdrejningspunkt. Sofaarrangementet er, ligesom spisepladsen, placeret foran vinduerne, og med brændeovnen ved væggen, er her masser af muligheder for mange hyggelige stunder.
Tilhørende huset, er der et stort anneks med et diponibelt rum samt to gode soveværelser, hver med dobbeltseng.
Ahl er kendetegnet ved skovene på halvøens sydspids med et rigt biologisk liv, som blandt andet tiltrækker nogle af landets fineste trækfugle. Her får du et fristed, hvor du er omringet af mange gode muligheder for en oplevelsesrig ferie. Udover skønne, børnevenlige badestrande ved Ahl Hage og Øer, hvor også kitesurfere nyder godt af de optimale forhold, er der et fedt mountainbike-track på 13 km. Fra Duettevej 10 er der blot 4 km ind til Ebeltofts gamle brostensbelagte gågade, og der er fin asfalteret cykelsti langs vejen dertil, eller man kan tage den gamle spejdersti langs vandet. Ebeltoft byder på et hav af kulturliv og kulinariske oplevelser, og herfra er der ikke langt rundt til Djurslands mange andre ferieattraktioner.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!