Lundshøjvej 29, Handrup,
8400 Ebeltoft
Skønne Handrup Strand må i dén grad siges at være en del af "Ebeltofts Guldkyst" - et yndet ferie- og fritidsmål for mange, som har forelsket sig i hele miljøet omkring Ebeltoft Vig, stranden, byens kultur og den smukke, nærliggende natur i form af Nationalpark Mols Bjerge. Med en eventyrlig og høj beliggenhed midt i dette område, finder man dette nyopførte liebhaverfritidshus med udsigt til søen, området og Ebeltoft Vig.Det fornemmes allerede udefra, at man har prioriteret en æstetik, der ikke bærer et tidsligt præg, men i stedet kan behage mange år frem. Stilen slås nemlig an med en sort facade med hvidrammede vinduer, der matcher det listeinddækkede tagpap.
Indenfor matches udtrykket med de gennemgående lyse gulve, som til fulde omfavner det minimalistiske og tidløse look. I opholdsmiljøet følger køkkenet trop med hvide, grebsfrie elementer, suppleret af alt i hårde hvidevarer. Køkkenet er smidigt integreret i det åbne miljø med foreningen af alrum og stue, hvor det i særdeleshed er det brede og høje glasparti, som fanger blikket. Herfra er der flere døre til terrassen, og så er det selvfølgelig synet af søen, man dvæler ved. De høje lydabsorberende lofter går helt til kip i dette rum, der også ydermere har to ovenlysvinduer.Planløsningen er skabt med henblik på minimal spildplads og det er i den grad lykkedes. Huset rummer i alt tre ideelle soveværelser, to hemse med ekstra sovepladser, et stort flisebadeværelse med brus og kar, et flisebadeværelse med brus samt en praktisk entré.
Integreret under huset finder man en stor lukket garage med automatisk portåbner og plads til vaskesøjle og opbevaring. Der er lagt kørefliser i indkørslen og en flot trappe op til indgangspartiet. Mod nord er der anlagt flisebelagt gangsti, der breder sig ud til en stor terrasse mod vest og mod syd er der opført en stor, lækker træterrasse med glasværn, så udsigten ikke spoleres. Grunden er skrånende med flere plateauer, hvor hyggekroge og udsigtsposter findes på den store græsplæne.
Med under 1 km. til havet, kan sommerens svømmeture og et væld af aktiviteter på havet nemt tilgås. Eksempelvis er det ikke usædvanligt at se kajakker, Stand Up Paddling og kitesurfere. Ved stranden er der desuden en badebro.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!