Manbjergvej 21, Løgten,
8541 Skødstrup
Denne rummelige villa fra 1969 byder på 140 veldisponerede m² samt en tilhørende garage på 32 m². Ejendommen er beliggende i et roligt og familievenligt villakvarter. Indenfor mødes du af en praktisk entré med god plads til opbevaring af overtøj og sko. Herfra er der adgang til fordelingsgangen, der forbinder boligens fire værelser. Værelserne er af en god størrelse og giver fleksible indretningsmuligheder – perfekte som børneværelser, kontor eller hobbyrum. I denne del af huset finder du også boligens gæstetoilet samt badeværelse med bruseniche og god opbevaringsplads.
Det velholdte køkken har god bord- og skabsplads samt mulighed for en mindre spiseplads. Fra køkkenet er der adgang til et rummeligt bryggers, der giver plads til vaskefaciliteter og ekstra opbevaring.
Stuen er boligens naturlige samlingspunkt og byder på et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier. Her er god plads til både sofaarrangement og spisebord, og fra stuen er der direkte udgang til en vestvendt terrasse, hvor du kan nyde solen fra eftermiddag til aften i ugenerede omgivelser.
I størstedelen af boligen er der flotte gulve, hvilket giver et moderne og ensartet udtryk – dog undtaget bryggers og badeværelse.
Haven byder på adskillige frugttræer, grønne græsarealer og hyggelige kroge til afslapning. Derudover inkluderer ejendommen et praktisk skur med god plads til opbevaring af cykler og haveredskaber.
Lige på den anden side af vejen, ligger grundejerforeningens skønne legeplads, på et roligt og lukket område. Derudover findes der også en god fodboldbane i kvarteret, så her kommer ungerne ikke til at mangle aktiviteter.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til daginstitutioner, cykelsti til skolen, gode sportsfaciliteter og flere indkøbsmuligheder. Letbanen giver hurtig og nem adgang til Aarhus, og motorvejen er kun få minutters kørsel væk.
Velkommen til!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!