Dalstrøget 6,
8450 Hammel
Spændende, fuldmuret flerplansvilla, med fantastisk beliggenhed på Dalstrøget!....og udsigt for alle pengene!Villaen fremstår i klassiske røde mursten med rødt tag og flotte detaljer, udsigtsaltaner mv. Nær skov, skole og børnehave.
Her får man en stor og privat have som omgrænser villaen fra syd til nord med hyggelige solkroge og masser af plads til børneleg og havefester. Flere dejlige terrassemiljøer lægger sig tæt langs husmuren med god overdækning, der gør udelivet muligt i alt slags vejr.
Inden døre kan man se frem til både kælder, stueplan og førstesal, hvor hele den store familie kan finde sig til rette. Kælderen er en selvstændig afdeling, der ligger i niveau med haven samt med egen udgang. Her får man et funktionelt rum - privat gildesal - hjemmebar, kun fantasien sætter grænser.Stueetagen byder på en indbydende entre med indbygget garderobeafsnit, to store soveværelser, et lækkert badeværelse med gulvvarme og bryggers samt en skøn pejsestue med delvis gulvvarme og et åbent køkkenalrum.
Begge centrale fællesrum har udgang til hver sin overdækkede terrasse, der fuldender potentialet. Køkkenalrummet især er stedet, hvor familien samles med plads til det store langbord og det åbne køkken som en naturlig del af rummet. Øverst åbner man op til en helt særlig atmosfære med yderligere tre værelser, en skøn opholdsstue og stort badeværelse.Alle værelser har enten udgang eller udsigt til førstesalens fantastiske udsigtsaltaner, som giver etagen et lækkert lysindfald og en spektakulær udsigt over området.
Badeværelset er stilrent designet med både bruseniche og hjørnebadekar.
Dalstrøget er et blindt og familievenligt villavænge tæt på grønne skovområder og trygge stisystemer til skole og børnehave. Man er samtidig ganske tæt på bymidten, hvor der bl.a. er kulturcenter og et rigt udvalg af indkøbsmuligheder og butikker samt idrætscenter med svømmehal, foruden skoler og daginstitutioner. Man har golfklub ved bygrænsen og skoven 200 meter fra villaen. Skal man mod storbyerne, er det nemt at komme til både Randers, Silkeborg og Aarhus.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!