Harevænget 46,
8450 Hammel
Nu har vi glæden af at kunne udbyde Harevænget 46 til salg; en kompromisløs kvalitetsvilla fra 2006, som uden tvivl vil imponere med sin dobbelte garage, fantastiske udsigt og beliggenheden.Det lyder næsten for godt til at være sandt, men her skal I hverken gå på kompromis med boligen eller beliggenheden. Denne villa ligger for enden af en lille boliglomme, og I er dermed sikret en rolig og tryg beliggenhed, hvor familiens yngste medlemmer trygt kan færdes på egen hånd. Og som billederne nok allerede har afsløret, lægger huset sig direkte op ad naturvidder, hvilket bidrager med en helt særlig herlighedsværdi til hverdagen.
Villaen er opført med et stilrent arkitektonisk udtryk – indendørs venter endda en bolig, hvor I straks vil bemærke, at kvalitet, funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.
Boligen er opført i veludvalgte materialer, som skaber et godt helhedsindtryk, og I kan desuden glæde jer over en gennemtænkt planløsning, der er som skræddersyet til familier. Der venter jer nemlig en separat forældreafdeling bestående af et soveværelse og et flot badeværelse. Ligeledes et ekstra værelse. Børneafdelingen ligger i husets anden ende og råder over to værelser og endnu et badeværelse. Men i boligens centrum får I glæde af de store, hyggelige og lysfyldte opholdsrum i form af et stort køkken-alrum og en indretningsvenlig stue – begge med direkte udgang til terrasserne og have, hvilket skaber en glidende overgang mellem inde- og udearealerne - guld værd i sommermånederne.
Afslutningsvis råder planløsningen over en entré og et praktisk bryggers, der kan tilgås direkte fra den dobbelte garage, der står med to elporte. Garagen har en god størrelse og kan således ikke blot benyttes til bilparkering; den giver ligeledes plads til opbevaring og værksted, hvorfor familiens handymand kan gå og nørkle med småprojekter i ro og mag.
Ja, der er vitterligt tænkt over det hele. Villaen ligger på en ugeneret matrikel, og den er på viste vis anlagt med et stort græsareal, flotte bede og solrige hyggekroge, hvor det store, vindafskærmede terrasseområde udmærker sig særligt. Herude er der kort sagt plads til leg og aktiviteter såvel som afslapning, og med udsigten i baggrunden, kan I ikke undgå at falde helt ned i gear, når I tilbringer solskinsdagene lige her under åben himmel. Cykelparkering og et værksted/ redskabsrum får i også med.
Det hele afrundes med en eftertragtet beliggenhed i et hyggeligt villakvarter, der ligeledes især er perfekt for børnefamilien. De rolige veje og den korte afstand til skole, børnehave og vuggestue via sti, falder i tråd med den familieorienterede villa.
Der er samtidig kun en halv times kørsel til Aarhus, nem adgang til motorvej og grønne naturområder!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!