Østergade 8,
8883 Gjern
BO I BYEN – OG PÅ LANDET!Lys, lækker og nyrenoveret murermestervilla med charme og fantastisk udsigt i Gjern. Unik placering med ægte følelse af at bo både i byen, og samtidigt på landet. Fra fordøren er du på hovedgaden, fra bagdøren direkte i landlig idyl.
Villaen har historie og sjæl, bl.a. kan nævnes et muret pengeskab, som sognefogeden i Gjern der byggede huset, har brugt til at sikre værdier for kirken. Facaden med lodrette røde fuger og skodder giver bygningen et stilfuldt og særligt præg.
I haven er der et velanlagt, skønt og privat udemiljø. Her findes terrasser med udsigt og hyggekroge.
Lad os træde over dørtærsklen til et hjem med veludnyttede kvadratmeter i en god planløsning, der bl.a. indeholder fire værelser og en dejlig kælder, med masser af plads. Hernede findes lækkert badeværelse, stort multirum, bryggers og disponibelt rum/ værksted. Fra villaens hall, med loft til kip, føres man videre ind i køkken med udsigt mod ådalen og til de to stuer en suite. Det store samtalekøkken byder tilmed på pæne elementer og store overflader, der gør madlavningen til den rene leg. De to moderne badeværelser har separate brusenicher. I alle rum er atmosfæren lys og lækker, og der er kræset om kvaliteten.Villaen er med tagsten fra 2003, som er velholdte og står som nye.
Med base på Østergade 8 kommer I til at bo i den aktive, midtjyske by Gjern.Her bliver freden og roen en naturlig del af jeres hverdag, samtidig med at I på få minutter kan cykle til byens hjerte. Et hjerte, der blandt andet består af Gjern Skole, SPAR, et kulturhus, et aktivt foreningsliv, bager og daginstitutioner.
Dertil kommer beliggenheden i Søhøjlandet, hvor I er omgivet af Gjern Bakker med mountainbikespor og storslået natur. Endeligt kan I køre til Aarhus, Silkeborg og Viborg på under 30 minutter.
Kan I se jer selv bo i en fantastisk familie villa i Gjern? Så står vi klar til at tage imod jer med vidt åbne arme.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!