Kirkeskovvej 1, Skjød,
8450 Hammel
LYS OG VELHOLDT FAMILIEVILLA I AKTIVE SKJØD.Hvis I gerne vil bo i fredelige og rolige omgivelser midt i en idyllisk og aktiv landsby, så er det lige præcis, hvad I får her i Skjød. Villaen ligger ugenert, men tæt på gadekæret, Skjød Forsamlingshus, en legeplads og sportspladsen med klubhus, shelterplads og store skovområder bl.a. Frijsenborg skovene.
Der er 8 km til de større byer Hammel og Hadsten, med daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser, og indkøbsmuligheder. Der er skolebus og øvrige daglige busforbindelser mellem byerne.
Mange børnefamilier er flyttet til Skjød i de senere år, hvilket afspejles i de fælles aktiviteter i byen. Slip ungerne løs i den hyggelige have, mens I selv læner jer tilbage på en af de mange terrassemiljøer. Her er plads til leg, hobbyliv og udendørs aktiviteter for store som små. Æbletræerne og de mange frodige buskadser sætter den helt rette stemning, og I får både glæde af en charmerende bålplads, flere skure og en carport til bilen.
Selve villaen byder på 142 kvadratmeter. Det store leverum med brændeovn kombinerer dagligstue og køkken-alrum på fineste vis med direkte udgang til terrasse og have.
Villaen er løbende vedligeholdt, hvilket I tydeligt vil bemærke, når I går en runde inde - se bare på det lyse køkken, der blandt andet er udstyret med en opvaskemaskine, det praktiske bryggers med vaskesøjle og badeværelse med badekar. Stueetagen rummer også et mulighedsrigt værksted og et stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til terrassen.
Denne stil fortsætter oppe på førstesalen med et nyere badeværelse med separat bruseniche og de resterende to soveværelser. Fra det største værelse kan I træde direkte ud på en dejlig altan med kig ud over haven. Der er bestemt ikke sparet på pladsen og mulighederne er mange på Kirkeskovvej 1.
Med tre soveværelser, køkken-alrum, to badeværelser, en stor have, værksted og carport, passer villaen især til den aktive familie, som holder af at sysle med projekter og nyde landsbylivet.
Vigtig information fra sælger:
1. Huset er højt beliggende uden risiko for oversvømmelse.
2. Ugeneret grund væk fra vejen og uden vedligeholdelse af fortov.
3. Omfattende efterisolering med papirisolering af lofter, skunke og specialisolering af krybekælder i 2015.
4. Overetagen er totalrenoveret og alle vandrør i hele huset er udskiftet med isolerede pex rør, og varmtvandscirkulation er etableret.
5. Den store moderne Wham brændeovn kan opvarme hele huset via et varmeflytnings-system, som forsyner bryggers, badeværelse og soveværelset samt hele overetagen med varme. Der er desuden etableret en varmepumpe på hver etage. I 2023 kostede opvarmningen 7.500 kr. til brænde og 4.317 Kwh el til opvarmning af vand og øvrigt el-forbrug.
6. Alt indmad i køkkenet er fornylig udskiftet med soft-close skuffer og kraftige trådkurve, som kan trækkes helt ud.
7. Der er 14 udendørs lamper. 6 er tilsluttet et automatisk radiostyret system, 3 tænder via bevægelses-sensorer og en via skumringsrelæ. De øvrige via kontakter.
8. Der er etableret fire terrasser omkring huset.
9. Landevejen går udenom landsbyen.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!