Fjordgade 22,
9550 Mariager
Charmerende villa med rindende bæk i baghaven På Fjordgade 22 udbydes denne smukke og historiefyldte villa på tre plan og et skønt udeareal, som blot venter på sin næste familie.
Boligens mange kvadratmeter fordeler sig på tre plan, hvor stueetagen byder på to gangarealer, et køkken, et badeværelse, et værelse samt to stuer, hvoraf den ene er med en hyggelig pejs. Hertil kommer en førstesal, som rummer en værelsesafdeling med fire værelser og et rummeligt badeværelse med badekar. Til slut kommer kælderetagen, som fremstår særdeles lys og luftig takket være villaens placering på en lettere kuperet grund. Her finder I flere disponible rum og et vaskerum. Med denne bolig får I mange hyggelige elementer og detaljer, som er med til at give hjemmet sjæl. Der er blandt andet tale om de mere herskabelige detaljer i form af stukket og rosetterne i lofterne samt de lækre, patinerede plankegulve, som vil føles særledes bløde og lækre at betræde. Alt dette bades I et overordentligt godt lysindfald fra de brede vinduespartier der vender mod flere retninger, således I får det fulde udbytte af soltimerne.
Villaen er opført i 1930 med en lys facade, som prydes af indgangspartier og vinduer i to og tre fag. De idylliske udearealer bærer præg af grønne oaser med en rindende bæk løbende gennem grunden. Hertil får I en skøn træterrasse, som er hævet over grundniveau og giver jer en skøn udsigt over de naturskønne omgivelser. Den omkranser desuden dele af boligen og inviterer med sin udformning til, at I kan indrette til både lounge- og grillområde.
Jeres kommende hjem befinder sig i udkanten af Mariager med kun få hundrede meter ned Mariager Fjord og den skønne natur, der omkranser området. Det er altså de perfekte omgivelser til jer, der gerne vil bo naturskønt, samtidig med at I ikke vil have langt til centrum af den hyggelige by Mariager, som byder på alskens fornødenheder i form af både dagligvarebutikker, skoler og institutioner.
Lyder denne villa som noget for jer, skal I endelig ikke tøve med at kontakte os i dag for en fremvisning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!