Trykkerivej 27,
9510 Arden
Denne villa i Arden henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, der søger en familiebolig, som lige har dét ekstra at byde på. Her er tale om en moderne etplansvilla fra 2018, hvis boligareal lyder på 149 kvadratmeter.Fra materialevalget til inventaret til indretningen – alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Et godt eksempel er den åbne opholdsafdeling, som udgøres af køkken, alrum og stue i ét. I stuen er der etableret en luksuriøs Cave Bar – en integreret vinkælder i gulvet, som hæves og sænkes via fjernbetjening. Opholdsafdelingen har endvidere høje vinduespartier og hele tre terrassedøre, og for køkkenet er der valgt et stilfuldt design uden greb.
Boligens luftige soveværelse har elegant walk-through-closet og eget lækkert badeværelse med åbent bruseafsnit. Planløsningen inkluderer herudover tre værelser og endnu et smagfuldt badeværelse samt et super funktionelt bryggers.
Haven er ligeledes ekstraordinær, for her kan du se frem til et stort, sammenhængende terrassemiljø og et skønt spa-område. Sidstnævnte afskærmes af skulpturelle betonelementer – en unik løsning, som passer perfekt til ejendommens udtryk.
Afslutningsvis får du en flot udført dobbelt carport, som har integreret skur.
Boligen ligger attraktivt placeret ud til grønne fællesarealer og smuk natur. Fra adressen er der få minutters gang af sti systemet direkte til Arden Dyrepark og naturlegepladsen som fører videre til skolen og idrætshallen. Arden har tillige dagtilbud og gode indkøbsmuligheder samt togstation.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!