Erslevvej 83, Erslev,
8370 Hadsten
Søger du en ejendom beliggende i fred og idyl, og uden at være omkranset af for mange naboer? - Så kunne Erslevvej 83 godt være noget for dig! Her på Erslevvej 83 får man landsbyidyl og åbne marker så langt øjet rækker. Denne bolig har stået flot på grunden siden byggeåret 1953, og har været et godt hjem for flere familier igennem tiden. Boligen har tidens charme, og giver en ny ejer rig mulighed for at sætte sit eget præg på tilværelsen.
Fra hoveddøren bliver man budt indenfor i en fin entré, hvorfra man har et mindre gæstetoilet, opgang til boligens 1. sal, samt direkte adgang til det fine lyse køkken/alrum, med spiseplads og godt med skabsplads. Fra alrummet har man direkte udgang til den store udestue, hvor sommeren kan forlænges. I stueetagen finder man ligeledes den store fine stue med sydvendte vinduer, og selvfølgelig brændeovn til de kølige aftener.
Boligens 1. salg byder på 3 gode værelser samt huset badeværelse. Herudover har man en 40 kvadratmeter kælder med plads til værksted og disponible rum. Hvad enten man er en mindre familie, eller man blot ønsker god plads til sig selv, passer denne indretning til de fleste.
De fleste ude-mennesker vil finde sig godt til rette på denne adresse, og der er rig mulighed for at pleje de grønne fingre på den 1.188 kvadratmeter store grund med regulære grønne græspletter, samt rig mulighed for blomsterbede og køkkenhave. Boligen er beliggende i den hyggelige landsby, Erslev lidt udenfor Hadsten. Er man til landsbyidyl og et godt fællesskab med landsbyens øvrige beboere, så er denne ejendom lige sagen. Hertil skal tillægges en overkommelig afstand til Landevejen/Randersvej samt E45.
Book din fremvisning allerede i dag.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!