Vesttoften 16, Selkær Mølle,
8585 Glesborg
På en rolig beliggenhed i Selkær Mølle, udbydes her et charmerende træhus med masser af muligheder for eget præg for de kommende ejere. Her må påregnes lidt opdatering ifht. blandt andet udvendigt malerarbejde, træværk mv. For køberen der ikke har noget imod at smøge ærmerne op, er her en fantastisk fin mulighed for at få et hyggeligt sommerhus til små penge!Den store grund byder på masser af lys, og mange skønne kroge. Den tilhørende garage er i den ene ende indrettet med disponibelt gæsterum (ej. godk. beboelse), og byder på fin plads til overnattende gæster mv.
Selkær Mølle er et hyggeligt og fredfyldt sommerhusområde, præget af skøn natur og masser af dyreliv. Her mærker du med det samme at pulsen daler når du ankommer! Området kan ikke prale af egen badestrand, men har til gengæld flere af Djurslands bedste badestrande beliggende indenfor 15 minutters rækkevidde i bil. Omfattende indkøbsmulighed finder man i Glesborg, blot få minutters kørsel fra området. Her er kort afstand til Djurslands mange attraktioner der blandt andet inkluderer Djurs Sommerland og Ree Park.
Huset indeholder:
Hyggeligt køkken med spiseplads og udgang til overdækket terrasse med vinranker, badeværelse med brus, stort soveværelse samt hyggelig stue med brændeovn. Stuen har tidligere været indrettet med et ekstra køjerum, der evt. vil kunne reetableres for de der ønsker ekstra soverum. Et hyggeligt hus til billige penge! Kontakt os for nærmere info og fremvisning.
Varme: Varmepumpe + brændeovn
Vand: Privat/alment
Vej: Privat/fælles
Kloak: Offentlig - regnvand nedsives
Udlejning: Ej tilmeldt udlejning
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!