Buen 10, Fjellerup Strand,
8585 Glesborg
Her udbydes moderniseret træhus på charmerende, naturpræget grund i "Paradiset" i Fjellerup. Huset har fra 2021 og frem til nu gennemgået en omfattende modernisering med bl.a.; komplet renovering af køkken opholdsrum hvor der er blevet åbnet op i kip og efterisoleret, indvendig maling og opdatering, nye vinduer/døre, udskiftning af tag, modernisering af anneks mv. Et indbydende hus der står klart til indflytning for de kommende ejere! Fjellerup er det største sommerhusområde i Norddjurs, og tiltrækker hvert år turister og feriegæster fra nær og fjern. Den brede sandstrand med blå flag er et stort trækplaster, og byder altid på en forfriskende dukkert. De naturskønne omgivelser indbyder til lange gåture og oplevelser i det fri, og de færreste vil ikke kunne fristes af en hjemmelavet vaffelis fra Fjellerup Vaffelbageri. Området byder på egen indkøbsmulighed og her er nem køreafstand til både Djurs Sommerland, Ree Park og de talrige andre attraktioner Djursland har at byde på - lad ferien starte her!
Huset indeholder:
Lækkert køkken/opholdsrum med loft i kip og adgang til opbevaringshems, tre soverum samt pænt badeværelse med klinkebelagt bruseniche. På begge sider af huset findes gode terrasser, hvoraf den ene er overdækket.
Foruden hovedhuset finder man moderniseret gæsteanneks (ej godkendt til beboelse) samt godt udhus i forbindelse hermed.
Et hyggeligt sted, der skal opleves på en fremvisning!
Varme: El-varme, brændeovn
Vand: Privat/alment
Kloak: Offentlig - regnvand nedsives
Vej: Privat/fælles
Udlejning: Tilmeldt udlejning ved Dancenter
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!