Birtevej 15, Gjerrild,
8500 Grenaa
På en særdeles privat grund, tæt ved stranden i Gjerrild tilbydes i her et lækkert og indflytningsklart sommerhus, der i 2017 har gennemgået en omfattende renovering og tilbygning. Huset er gennemgående blevet blevet opdateret ude og inde, og kun få elementer af den oprindelige del af huset er urørt. Huset er opdateret i forhold til isolering, og tåler nemt brug hele året igennem. Trods den omfattende fornyelse, er man ikke gået på kompromis med hyggen. Indretningen emmer af klassisk sommerhus, og man føler sig med det samme godt tilpas. Den store grund byder på masser af plads til udfoldelse for store og små, og de skønne terrasser vil give jer masser af hyggestunder på de lune sommeraftener.Skøn sandstrand, rå natur og en høj grad af fred og ro præger sommerhusområdet ved Gjerrild Nordstrand. Området byder på et rigt og varieret dyreliv, og er især vellidt blandt folk med hang til fiskeri, vandsport og andre naturoplevelser. Langs kysten mod øst rejser de smukke klinter ved Gjerrild, Karlby og Sangstrup sig højt fra havoverfladen. Handelsbyen Grenaa er indenfor kort rækkevidde, Gjerrild by byder på lokal købmand, og et besøg på smukke Sostrup slot bør ingen være foruden.
Huset indeholder:
Entre, to regulære soverum, pænt badeværelse med brus, stort opholdsrum med alkove i åben forbindelse med køkken. En lys og imødekommende indretning, hvor lofterne i kip giver en dejlig fornemmelse af rum. Til huset høre godt udhus med integreret havestue/orangeri.
Varme: El-varme, luft/luft-varmepumpe, brændeovn
Vand: Privat/alment
Vej: Privat/fælles
Kloak: Offentlig
Udlejning: Tilmeldt udlejning ved Dancenter
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!