Gedehavevej 77, Nored,
4230 Skælskør
Ved denne skønne landejendom nær Skælskør markerer en flot port indgangen, og herfra føres I via en idyllisk grusvej op til gårdspladsen foran det solgule stuehus. Ejendommen råder over 22 hektar jord med både sø og mose, hvilket skaber en naturrig ramme, som samtidig giver god mulighed for jagt.Stuehuset byder på 220 m2 gennemført bolig i fine materialer, hvor væggene er i bløde nuancer og gulvene i lyse farver. Det landlige køkken er gennemført og ligger i åben forbindelse med spisestuen, som leder videre til en rummelig vinkelstue. I stueetagen findes også et praktisk bryggers samt et lækkert badeværelse med hjørnebadekar. På førstesalen venter tre pæne værelser og et toilet.
Foruden stuehuset rummer ejendommen flere velholdte udbygninger, der er ideelle til for eksempel hestehold. Her findes blandt andet vaskerum og flere disponible rum samt en stor lagerhal med rigelig plads til opbevaring. Derudover er 1. salen på den store længe indrettet med gildesal samt mulighed for rummeligt kontor, der er også et fint køkken samt et stort badeværelse.
Fra spisestuen i stuehuset er der direkte udgang til en vestvendt terrasse, hvor måltiderne kan nydes under åben himmel. Herfra er der en dejlig udsigt over det fredelige landskab med åbne marker og grønne rækker af træer. Ejendommens naturskønne beliggenhed understreges af nærheden til kysten, mens dagligdagens gøremål klares nemt i Skælskør, som er blot 7 minutters kørsel væk. Her er der skole, daginstitutioner, indkøb, bibliotek, idrætsfaciliteter og lægehus.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!