Ahornvej 13,
4262 Sandved
På Ahornvej 13 i Sandved finder du denne charmerende og velindrettede 1-plans villa i gule mursten. Med sine 122 m² får du en funktionel bolig, der er ideel til familien, parret eller dig, der ønsker god plads i hjemlige og rolige omgivelser.Huset byder på et pænt køkken med god skabs- og bordplads, som ligger i god forbindelse med stuen. Den rummelige stue har både plads til en hyggelig sofakrog og en spiseafdeling, hvor familien kan samles til måltider og samvær. Her står også en brændeovn, der skaber en varm og behagelig atmosfære på kølige dage.
Boligen rummer tre gode soveværelser med flere indretningsmuligheder samt et badeværelse med charme og et gæstetoilet, som gør hverdagen lidt nemmere. Derudover er der et lyst bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaring.
Udendørs får du en god og rummelig have med plads til både leg, afslapning og grønne fingre. Den overdækkede terrasse gør det muligt at nyde udelivet året rundt. Til ejendommen hører også en garage.
Denne bolig er perfekt til dig, der ønsker et velindrettet hjem med gode udendørsarealer i et fredeligt og hyggeligt område.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!