Svalevænget 6,
8330 Beder
Sjældent udbudt sommerhus med en smuk havudsigtVelkommen til et lækkert sommerhus, hvor I bliver mødt af en særlig stemning i et eftertragtet område med strand, skov og 20 min. kørsel til Aarhus. Det bliver ikke bedre.
I dette skønne sommerhus på 102 kvadratmeter skinner charmen, hyggen og feriestemingen virkelig igennem på sin helt egen måde. Huset byder blandt andet på to gode værelser, hvoraf det ene har egen udgang til terrasse med en panoramaudsigt ud over vandet. I stuen er der god plads til sofaområdet, hvorfra I i åben forbindelse bliver mødt af alrummet samt køkken med et godt spiseområde. Fra stuen får I også direkte udgang til en skøn terrasse og udsigt til de grønne arealer samt vandet.
Køkkenet fremstår i god stand, og herfra er der udgang til den større lukkede garage.
Huset ligger på en ugeneret grund tæt på skov og med en fantastisk udsigt ud over vandet. Selve grunden byder på god plads, hvor der er rig mulighed for leg, boldspil eller afslapning på de flere terrasser rundt om huset. Sommerhuset er beliggende ved Mariendal Strand, der er et attraktivt og eftertragtet område, og fra adressen har I blot et stenkast til det private, dejlige strandområde hvor grundejerforeningen har etableret en helt ny badebro. Vi befinder os kun otte minutter fra byen Beder-Maling, hvor der er et supermarked, og den idylliske Norsminde lystbådehavn er lige rundt om hjørnet med sit ¨berømte¨ fiskehus, der er kendt for sine lækre fiskefrikadeller.
En beliggenhed og et sommerhus som dette, skal I altså lede længe efter.
Vi er helt vilde med både beliggenheden og sommerhuset. Er I også det?
Ring på tlf. 88 70 50 45!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!