Rylen 10,
6920 Videbæk
Velkommen til Rylen 10 – Et indbydende hjem på 157 m² i ét plan, ideelt placeret i hjertet af Videbæk.Her får I en bolig på en børnevenlig og lukket stikvej, med kort afstand til skole, indkøb, fritidsaktiviteter og grønne områder – perfekt til børnefamilien eller førstegangskøberen, der drømmer om trygge rammer.
Når I træder ind i boligen, bydes I velkommen i den rummelige entre, hvor I har boligens gæstetoilet og et disponibelt rum - praktisk til gæstebesøg og opbevaring af overtøj.
Herfra ledes I ind i hjemmets hjerte, køkken-alrummet. Her forenes stil og funktionalitet i Kvik-køkkenet med køkken-ø, som indbyder til samvær på tværs af madlavning, lektier og samtaler over middagsbordet. Rummet er lyst og i fuld forbindelse med stuen, hvorfor her inviteres til ophold for hele familien i alle døgnets timer. Her har I et utal af indretningsmuligheder og rig plads til både spise- og opholdsafdeling.
Stuen byder på masser af plads til både afslapning og hygge, og her har I desuden direkte udgang til den skønne sydvestvendte udestue. Her skabes der et ekstra opholdsrum, som let kan inddrages til stuemiljøet i sommerhalvåret.
Planløsningen byder på en klassisk 70'er stil, hvor opholdsafdelingen er samlet i den ene ende af boligen og værelsesafdeling i den anden - super praktisk!
Værelsesafdelingen byder på tre gode værelser - hvoraf det ene har indbygget skabsplads, et badeværelse, og et kontor, som giver jer flere anvendelsesmuligheder.
Badeværelset er totalrenoveret i 2020, og fremstår derfor moderne og indbydende med sine kvalitetsmaterialer samt gulvvarme. I får desuden et rummeligt og praktisk bryggers, som byder på god plads til hverdagens tøjvask og opbevaring. Hertil er der også en udgang, som sørger som naturlig ventilation.
Udendørs venter jer en let og overskuelig have, som inviterer til leg, boldspil og hyggelige stunder på terrassen. I får desuden en god garage, hvor bilen kan parkeres tør og sikkert, hvor der også er plads til opbevaring eller hobbyaktiviteter.
Denne bolig er en fantastisk mulighed for jer, der ønsker trygge rammer og et hjem, hvor I kan vokse som familie – tæt på det hele i Videbæk.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!