Emil Ernsts Vej 58,
7442 Engesvang
Velkommen til denne helt unikke bolig beliggende i det attraktive nybyggerkvarter på Emil Ernsts Vej 58 i Engesvang. Her får du en moderne og rummelig villa på 326 m² fordelt på 2 plan, som er perfekt til den store familie, der ønsker både kvalitet og plads.Boligen ligger i en eftertragtet del af Engesvang med kort afstand til skole, indkøb, daginstitution og alle hverdagens fornødenheder. Naturen er lige uden for døren, med Bølling Sø og naturskønne omgivelser inden for rækkevidde. De gode stisystemer og byens mange foreningsfaciliteter gør det nemt at kombinere familielivet med en aktiv fritid.
Ejendommen er opført i 2016 og byder på en imponerende planløsning. Når du træder ind i boligen, mødes du af en rummelig entré med adgang til 1. salen. I stueplan finder du det store og lyse køkken/alrum med højt til loftet , som giver en dejlig åben atmosfære. Herfra er der videre adgang til den hyggelige stue.
Stueplanen byder desuden på 4 store regulære værelser, et badeværelse og et praktisk bryggers med direkte adgang til den 80 m² integrerede garage - enhver plads er udnyttet til det aller bedste!
1. salen er indrettet med et stort soveværelse med walk-in-closet, et ekstra badeværelse og en fantastisk hjemmebiograf – den perfekte oase til familieaftener. Den store repos giver et flot udsyn over køkken/alrummet og skaber en åben forbindelse mellem husets to etager.
Derudover findes der en separat garage på 20 m2, som ligeledes er perfekt til opbevaring eller diverse hobbyprojekter.
Udendørs finder du en stor, nem grund på 1.355 m² samt en overdækket terrasse, hvor du kan nyde de lange sommeraftener. Her er der plads til både leg, afslapning og hygge.
Denne bolig er noget helt særligt og skal opleves!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!