Skindbjergvej 8A, Gammel Skørping,
9520 Skørping
Velindrettet og nyere 1-plans rødstensvilla med sorte betontagsten, valmede gavle og mahogni-vinduer og -døre - villaen er opført i 2006 på 1058 m2 regulær grund i kanten af Gammel Skørping.Den daglige adgang til boligen sker via 25 m2 dobbeltcarport under husets tag - fra carporten adgang til 15 m2 godt og isoleret udhus med lem til loftsrum. Boligarealet udgør 138 velindrettede m2 - har lyse rustiklofter, gulvvarme overalt i egeparket gulve i opholdsrum og lyse sandfarvede gulvfliser i vådrum, og indeholder: Bryggers med bordplade med vask, vaskemaskine, tørretumbler og hvide skabe. Stort og lyst køkken alrum - JKE-køkkenelementer med låger i birke-laminat, terrazzolaminat bordplade, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og indbygningsovn - kogeø med keramisk kogeplade, ny emhætte indbygget i loftet , - og bar-plads som skærmer mod den rummelige spiseplads med udgang til ugenert morgenterrasse - fra alrummet er der åbent til stor og lys opholdsstue med udgang til såvel sydvendt træterrasse og nordvendt fliseterrasse. - Stuen har et stort hjørnevindue, som giver et fantastisk lysindfald. 3 gode værelser og soveværelse med skabsvæg med skydelåger. Forgang og lyst badeværelse med muret bruseniche og hvidt kar (er alene fuget til vægfliserne, og kan nemt udskiftes eller fjernes), hvid vask og hvide skabe.
Energivenlig bolig med solceller fra 2012 og ny inverter i 2021 - fjernvarme - nemt og vedligeholdelsesfrit!
Gammel Skørping er en virkelig hyggelig og velfungerende landsby med et super godt sammenhold og masser af muligheder for socialt fællesskab via fælleshuset "Butikken" og byens centrale sportsplads, som danner rammen om mange årlige begivenheder. Cykelsti til Skørping.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!