Lyngvej 2, Rebild,
9520 Skørping
Præsentabel og virkelig velholdt 1-plans gulstens-villa med rødmalet eternittag og nyere vinduer (2013) – skønt beliggende på 809 m2 flot anlagt grund på rolig villavej, centralt i Rebild by. Lysindfald og dejlig haveudsigt skaber atmosfære indenfor, og terrasserne omkring huset inviterer til mange timer udenfor.Man møder først en granitbelagt indkørsel til 30 m2 carport med indbygget redskabsrum/udhus og bred flisegang til velplejet forhave med plæne. Den overdækkede østvendte morgenterrasse byder velkommen til 110 m2 bolig, som indeholder: Entre med garderobe og dør til godt værelse med skabe. Fra entre åbent til den centrale gang/forstue med adgang til alle boligens øvrige rum – soveværelse med skabe, værelse og lyst badeværelse med muret bruseniche, hvid vask med hvide skabe. Hyggeligt spisekøkken med hvid- og gråmalede, originale og snedkerbyggede køkkenskabe, keramisk elkomfur, emhætte, opvaskemaskine og køleskab samt god spisekrog – der er mulighed for at åbne køkkenet op til den store og lyse vinkelstue, som har fyrreparket på gulvet og lyst rustikloft – fra stuen glas-skydelåger og -dør til 24 m2 isoleret udestue under husets tag. Udestuen har lyst rustikloft, termoruder og udgang til skøn syd-/ vestvendt terrasse og have.
Fra gangen er der dør til mellemgang, som forbinder boligen med 34 m2 muret tidligere garage, ligeledes under husets tag, - så der er rig mulighed for at udvide boligarealet. Tidligere garage indeholder et rummeligt og lyst bryggers, der er praktisk indrettet med skabe og borde, herunder et bord med vask og plads til vaskemaskine m.v. samt udgang til den hyggelige og helt ugenerte eftermiddags- og aftenterrasse. Den resterende del af den tidligere garage er med egen indgang indrettet til et godt værksted med vask, isoleret og ligeledes med udgang til baghaven og terrassen.
VELBELIGGENDE, VIRKELIG VELHOLDT OG MED NEM MULIGHED FOR AT SÆTTE EGET PRÆG – FÅ SKRIDT TIL GODE SPISESTEDER, REBILD BAKKER OG ROLD SKOV – CYKELSTI TIL SKØRPING SKOLE.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!