13.09.2024 | Nyhed
Det er med stor glæde at vi kan meddele, at vi har optaget endnu en partner. Judith Blach Olesen er med øjeblikkelig virkning indtrådt som partner i John Frandsen Skive.
Judith har været en del af virksomheden siden maj 2024, og har gjort lynkarriere i virksomheden. Hun har leveret resultaterne og været en stor del af firmaets gode udvikling i Skive, hvor vi har oplevet stor vækst med Judith og det øvrige team ved roret.
Vellykket karriereskift fra bank til mægler
Før Judith Blach Olesen kom ind i ejendomsmæglerbranchen, var hun 10 år i banksektoren. Her arbejdede hun bl.a. som afdelingsdirektør i Jyske Banks Private Banking-afdeling.
Judith er også en aktiv spiller i lokalnetværket i Skive, hvor hun de senere år har arbejdet som salgs- og netværkskoordinator i Skive fH, som er en af Danmarks største klubber målt på antal tilmeldte hold, og som står for en række tilbud både når det gælder bredde- og elitetilbud. Judith spiller også padel ved siden af og har mange kontakter til netværk i Skive By.
Judith bor med sin mand Lars i bydelen Resen, som er en del af Skive. Judith har to hjemmeboende børn.
”Skive-egnen har så meget at byde på, så jeg ser frem til at være spydspids i John Frandsens nye afdeling i Skive, hvor vi allerede har et tæt samarbejde med byens førende pengeinstitut – Sparekassen Danmark,” udtaler den nye partner.