30.09.2022 |Nyhed
John Frandsen A/S åbner ny ejendomsmæglerbutik d. 1. oktober 2022 beliggende i Tørring på adressen Bredgade 13.
Ejendomsmægler og Partner Danny Brok Hedegaard fra Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen bliver filialleder og kommer til at lede butikken. I samarbejde med resten af teamet i Tørring, er han klar til at yde en ekstra indsats for de lokale boligkunder og byde velkommen til den nye butik.
Der har gennem en længere periode været en god efterspørgsel på emner i Tørring og omegn og de emner der har været til salg er solgt hurtigt. Det gode samarbejde mellem alle firmaets afdelinger giver pote, da Tørring er en by i stor vækst og køberne bliver ofte fundet i andre kommuner.
”Tørring er en spændende by med gode muligheder. Vi har allerede solgt emner i Tørring og opland. Så vi glæder os super meget til at komme i gang med den nye butik” udtaler Andreas Hansen, Daglig leder i Tørring om åbningen af butikken.
John Frandsen A/S er en virksomhed i vækst, hvor første prioriteten er kundernes ønsker og behov, som også har givet anledning til åbningen af butikken i Tørring.
”Vi har faktisk haft kig på Tørring længe, men vi har ventet på muligheden bød sig med det rigtige personale og lokale. Nu er alt klar og vi glæder os bare vildt meget til at komme i gang.” udtaler Danny Brok Hedegaard.
John Frandsen A/S er stærkt repræsenteret i Midtjylland – og har indenfor det seneste år åbnet nye butikker i Silkeborg og Galten. Butikken i Tørring giver sammen med den nye afdeling i Kjellerup mulighed for yderligere vækst.
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har siden starten i 1995 i Randers vokset støt og har fra d. 1. oktober 42 afdelinger i 38 butikker og over 150 ansatte. På grund af virksomhedens omfattende net af butikker fra Kolding til Aalborg, kan firmaet give kunderne en unik service gennem hele salgsprocessen.
Kontakt Danny Brok Hedegaard eller Andreas Hansen via www.johnfrandsen.dk hvis du vil vide mere eller bestille en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig.