26.06.2024 |Artikel af Tom Madsen, Ejendomsmægler & Valuar, Partner
Før corona-tiden var sommerferie-perioden lig med en midlertidig stilstand på boligmarkedet, men ligesom med så meget andet, er det som om at vi har nået et slags “new normal”.
Det første halvår af 2024 har virkelig levet op til alle forventninger. Med de økonomiske omstændigheder omkring os alle og boligmarkedet især, ville jeg også være meget overrasket, hvis ikke det var tilfældet. Mange fokuserer på renten, der stadig er lidt højere end mange ønsker, dog begynder renten nu for alvor “at gå mod syd”, altså falde. Om det så er fordi renten også vil på strandferie, er nok mere en tidsmæssig tilfældighed…
Det vigtigste tal for boligmarkedet har, efter min mening, altid været arbejdsløshedstallet. Og med rekordmange i beskæftigelse, stort set ingen arbejdsløshed og optimisme blandt de danske virksomheder, kan tiderne næsten ikke blive bedre! Det skulle da lige være, når renten tager et ryk nedad, men vi klarer os fint indtil det sker.
Så ja – det er med ja-hatten på plads, optimismen i behold og ambitionerne i top at jeg kigger ind i den forestående sommerferie-periode. Den største udfordring er faktisk at sørge for at vi får ferieregnskabet til at gå op, så vi er sikre på at vi kan servicere vores boligkøbere og -sælgere, som vi gerne vil – med tilstedeværelse og styr på processerne.
Jeg lover, vi er klar og parat til at hjælpe alle hen over sommeren, også de købere, der vil bruge fridagene på at finde den nye drømmebolig.
Lad mig understrege – det glæder vi os over! Det betyder også, at vi er klar til at hjælpe dig, der overvejer at sælge din nuværende bolig. Den største udfordring på boligmarkedet lige nu, er nemlig at der reelt mangler boliger til salg. Her i de mere lokale boligmarkeder står markedet meget stærkt og efterspørgslen overstiger udbuddet. Det giver gode salgspriser, når du sælger din bolig!
Kontakt din lokale John Frandsen-mægler og hør om dine salgsmuligheder – vi kigger gerne forbi, også i ferieperioden.
Nu er det jo ikke alle, der vil bruge ferie på at sælge eller købe drømmeboligen. Jeg glæder mig da også selv til en god uges tid med morgenkaffe på terrassen og ingen planer. Den danske sommer er alt for kort, så husk at nyde den med grill, øl og vin på køl og hyg dig i gode venner og families selskab. Rigtig god sommer!
Sommerhilsen fra
Tom Madsen
Ejendomsmægler & valuar